FORESPØRGSEL / LEJEAFTALE
STANDARDVILKÅR for kortvarige lejemål ØSVN-Hallens faciliteter
ØSVN-Hallen, Starupvej 45, 6040 Egtved, mail@osvn-hallen.dk
*****
-
Lejer må kun benytte ØSVN-hallens faciliteter, når der er udfærdiget, underskrevet og betalt i henhold til udarbejdet lejekontrakt for den berørte periode.
-
Videreudlejning eller overdragelse til andre foreninger eller enkeltpersoner må ikke finde sted. Overnatning er ikke tilladt.
-
Indgåede lejemål er bindende for begge parter, dog kan tilfælde forekomme hvor påtrængende foreningsmæssige aktiviteter eller bygningsmæssige aktiviteter betyder, at lejemålet må aflyses.
-
Lejer skal være opmærksom på, at der kan være samtidige lejemål/aktiviteter i hallens øvrige faciliteter. (Eksempelvis aktivitet i hallen samtidig med afholdelse af barnedåb i cafe-området)
-
Det påhviler lejeren at sikre at hallens ordensregler overholdes, samt at kende til regler om flugtveje, brandforhold m.m.
-
Lejer er selv ansvarlige for at opsætte og nedtage hjælperekvisitter. Anvisninger fra udlejer skal følges.
-
Lejer hæfter for betaling af leje i forhold til kontrakt. Takster afregnes i henhold til særskilt information om dette.
-
Lejer kan ikke selv forestå salg af mad og drikkevarer uden forudgående aftale.
-
Lejer er økonomisk ansvarlig for eventuelle skader på bygning og inventar.
-
Rengøring, opstilling og nedtagning af borde, stole og lignende sker ved lejers foranstaltning og efter anvisninger fra informationsskrivelse og fra udlejer.
-
Bestyrelsen for ØSVN-Hallen forbeholder sig ret til at afvise lejemål som ikke er forenelige med rammerne, hensigten, risikoen og/eller lokal forankring.